Ejerforeningen GODTHÅBS HAVE har sit navn efter parken øst for bygningen, der i perioden 1943-1965 hed Godthåbs Have.
Ejerforeningen er veldrevet med en aktiv bestyrelse og med en sund økonomi.
Bygningen
Bygningen er en markant rødstensbygning opført i perioden 1943-46 for Harald Simonsen ved arkitekt Sigurd Tanggaard, et af Danmarks første højhuse.
Bygningen blev præmieret af Frederiksberg Kommune i 1947 og er siden blevet registreret med bevaringsværdi Høj i kraft af bygningens arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse. Frederiksberg Kommune skriver i sin lokalplan 189 (2014), at bebyggelsen er et repræsentativt eksempel på tiden store længehuse - her i overformat.
Større renoveringsarbejde blev udført i 1998, hvor ejendommen fik nyt tag, samt nye vinduer, altandøre og altaner. Ejendommen er opvarmet med fjernvarme, og der er indlagt både kabel-tv og bredbånd. Alle opgange har elevator, dørtelefon og affaldsskakt. For ejendommens beboere er der brugsret til vaskerier, tørrerum, cykelkælder samt individuelle kælderrum. Til ejendommen hører en privat gård med en større fælles gårdhave, p-pladser og garageanlæg. Af sikkerhedsmæssige hensyn er alle ejendommens fællesarealer videoovervåget.
Se også de historiske billeder af og omkring Aksel Møllers Have i større format.
Historiske billeder
Beliggenhed
Godthåbs Have er en af Frederiksbergs største ejerforeninger med 333 lejligheder og 44 garager og omfatter Aksel Møllers Have 2 til 30 og Godthåbsvej 35 til 41.
Området
Godthåbs Have ligger i det såkaldte ”Svømmehalskvarter” med parken Aksel Møllers Have og cityringens metrostation af samme navn. Som naboer findes Frederiksberg Svømmehal, kulturhuset Metronomen og Godthåbsvej med sit butik- og cafémiljø. I gåafstand findes Københavns Professionshøjskole, Frederiksberg Hovedbibliotek, Falkoner Bio, Frederiksberg Centret, Frederiksberg metrostation og Copenhagen Business School samt Falkoner Allés butikker, caféer, restauranter.