Nyt fra bestyrelsen – februar 2019

Fastelavn
Der afholdes fastelavn for børn og barnlige sjæle i alle aldre søndag d. 3. marts kl. 14 i gården. Her vil slås katten af tønden og vi hygger med lidt kage, kaffe og saftevand. Ingen tilmelding, bare mød op. Vi efterlyser frivillige, som vil give en hånd med – bage en kage, hjælpe med at sætte tønder op mv. Kontakt: ejerforeningen@godthaabshave.dkeller Alice, tlf. 26 22 47 04, hvis du har lyst til at hjælpe.

Branddøre til vaskerummene i kælderen
Bestyrelsen minder om, at det nymonterede spjæld i vinduerne i vaskerummene skal åbnes, når tørretumblerne benyttes. Et åbent spjæld skal forebygge undertryk i vaskerummene, efter der er kommet nye branddøre i vaskerummene. Bestyrelsen er opmærksom på, at de åbne spjæld gør, at der p.t. er koldt i vaskerummene. Funktionærerne er derfor i gang med at undersøge en løsning, som kan lave automatisk trykudligning af vaskerummene uden åbne spjæld.

Nye dørhåndtag i døre mod gården
Nye dørhåndtag med låse til nøglebrik til dørene ud mod gården er bestilt, og de er under produktion. De nye håndtag skal gøre det lettere at åbne dørene udefra. Håndtagene forventes at blive udskiftet i løbet af 1. kvartal af 2019.

Den store port mod gården
Den automatiske store port til gården har været ramt af tekniske problemer, og derfor har porten fx. stået åbent i juleferien. Porten er blevet repareret, så den fungerer igen. Funktionærerne er opmærksomme på problemet. Der arbejdes på en løsning, så eventuelle fejl, som blokerer porten, kan blive udbedret hurtigere.

Faldstammerenovering
Bestyrelsen har i samråd med vores advokat valgt at få advokatfirmaet Molt Wengel, som er specialister i entrepriseret, til at udarbejde et oplæg om den ansvarsmæssige og økonomiske side af manglerne i projektet.

Bestyrelsen arbejder derudover på at få lavet en aftale med vores hovedentreprenør i forbindelse med nye forsøg for at udbedre fejl og mangler ved renovering af faldstammerne i ejendommen.

Altaner mod garden
Bestyrelsen vil ved den førstkommende generalforsamling præsentere rammeforslag for altaner mod gården. Forslaget vil give indtryk af den tekniske udførelse, pris og hvilke krav Frederiksberg Kommune kræver for at give byggetilladelse. Hvis et flertal udtrykker ønske for at gå videre med arbejdet, nedsættes en ny arbejdsgruppe. Denne arbejdsgruppe skal arbejde videre med et konkret forslag, som præsenteres for medlemmerne ved ny generalforsamling.

Ejerforeningens faste VVS-firma
John F. Rosenstrøm, ejer af I B J VVS ApS, er gået på pension. Tidl. medejer og ansat Allan Thomsen, der gennem mange år har udført VVS-arbejder for ejerforeningen og beboere, har startet sit eget vvs-firma og er nu ejerforeningen faste vvs-håndværker.

Bestyrelsen ser frem til samarbejdet med Allan og har tilkendegivet forventning om fortsat godt VVS-arbejde og påpeget at kommunikation med de beboere, som bestiller VVS arbejde, skal blive bedre, Det er blevet lovet. Opslag i elevatorerne om kontakt til VVS-firmaet er blevet opdateret.

Kontakt til bestyrelse og funktionærer
Bestyrelsen og funktionærerne er ikke på Facebook – Selv om flere bestyrelsesmedlemmer også er til stede i Facebookgruppen Godthåbs Have Beboere, så er det som beboere.

Henvendelser til bestyrelsen skal altid ske via e-mail på ejerforeningen@godthaabshave.dk

Funktionærernes træffetid er…
Hverdage på kontoret i varmekælderen 7:00 – 7:15 og 12:00 – 12:30.

Telefonisk henvendelse i samme tidsrum på telefon 38 34 21 18.

E-mail: kontor@godthaabshave.dk

Udenfor træffetiden viderestilles telefonen til vagthavende funktionær. Udenfor træffetiderne må telefonen kun benyttes ved problemer af akut karakter som fx. vandskade, blokeret port eller lignende akutte forhold, som ikke kan vente til næste arbejdsdag. Bestyrelsen opfordrer medlemmerne om at respektere funktionærenes arbejdsforhold, så de ikke bliver forstyrret unødigt udenfor deres normale arbejdstid.

Ved fejl på internet
Se www.fiberby.dk, hvor Fiberby melder om uregelmæssigheder, og hvor der er kontaktinfo til Fiberby’s support. Fiberbys support er åben mandag til torsdag 8.30 – 18.00, fredag 8.30 til 17.00. Weekend lukket.

Fiberby overvåger driften hele døgnet, og de udbedrer erfaringsmæssigt eventuelle problemer, så hurtigt de kan.

Hvis der er ingen melding om uregelmæssigheder udenfor supportens åbningstid, kan manglende internet i store dele af foreningen meldes til bestyrelsen pr. e-mail på ejerforeningen@godthaabshave.dk. Der kan e-mailes via mobilnetværk.

Pap i genbrugscontainere
Bestyrelsen opfordrer til, at man husker at kvase papkasser, inden de smides i containerne i gården.

Generalforsamling
Der holdes ordinære generalforsamling torsdag den 4. april kl.19 på Professionshøjskolen på Krps. Sofies Vej. Formel indkaldelse med dagsorden udsendes jf. vedtægterne. Emner eller forslag til drøftelse på generalforsamlingen skal være indgivet skriftligt til bestyrelsens formand, f.eks. via bestyrelsens e-mailadresse ejerforeningen@godthaabshave.dkeller via postkassen ved nedgangen til funktionærernes kontor, senest den 15. marts.

Bestyrelsen opfordrer folk, som er interesserede i at deltage i bestyrelsesarbejdet, til at stille op – vi kommer til at skulle bruge 4 nye medlemmer.

Næste planlagte bestyrelsesmøde er 7. marts 2019.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Comments are Disabled