Ny Internet aftale 2016

Kære beboere

Det glæder mig endelig at kunne løfte sløret for en ny internet aftale med Jaynet. Den indeholder nogle væsentlige forbedringer for jer, og jeg håber, at der derfor er flere som har lyst til at tilmelde sig. Indtil nu er 148 ud af foreningens 300 lejligheder tilmeldt.

Vores tidligere aftale er en 10/10 mbit per lejlighed til 139 kr. Dette bliver fra 1. januar 2016 opgraderet til en 100/100 mbit forbindelse per lejlighed til 99 kr.

Aftalen indeholder altså følgende prisændring:
–> Internet 100/100 mbit til 99 kr
–> Telefoni fastnet nummer til 49 kr

Tidligere var telefoni også inkluderet i 139 kr, men da kun få beboere reelt benytter sig af telefoni har vi nu valgt at separere priserne. Man kan altså spare 49 kr ved at framelde sig telefoni. Ønsker du fortsat at bruge fastnet, kan du se minutpriser her.

Eksisterende brugere har i dag modtaget et brev med posten, hvori Jaynet forklarer ovenstående opgradering. Derudover beskrives et nyt samarbejde mellem Jaynet og TrioNet, hvilket i sidste ende kommer til at betyde bedre service til os. Mere information herom følger i 2016.

Snart bliver der sendt en kampagne ud til alle beboere, som beskriver ovenstående og giver gratis oprettelse (200 kr.) i december og januar måned. Derudover er den 6 måneders bindingsperiode fjernet og opsigelsen er nu 1 + løbende måned.

Har du lyst til at tilmelde dig med ovenstående vilkår, kan du allerede nu skrive til: kundeservice@jay.net
Du er også velkommen til at afvente kampagnen.

Venlig hilsen

Jeppe H,
Bestyrelsen

JaynetTrioNet

Comments are Disabled