Låseomlægning afsluttet

Omlægningen af vores ”gamle” nøgler til nøglebrikker er nu gennemført på hele ejendommen.
Den gamle hovednøgle kan derfor ikke længere benyttes nogen steder på ejendommen, da låsene enten er udskiftet til nøglebriklæsere eller fjernet helt.

Da det ikke har været praktisk muligt at udskifte alle låse på én dag, er systemet de sidste uger løbende blevet opdateret når nye nøglebriklæsere er blevet tilføjet.
Nogle beboere har derfor oplevet at deres nøglebrik ikke har fungeret den dag, hvor den gamle lås er blevet skiftet til en nøglebriklæser.

For at få den endelige opdatering af jeres nøglebrikker, vil vi opfordre jer til at få alle jeres nøglebrikker opdateret nu.
De brikker der bliver brugt dagligt er opdateret; men husk også at få opdateret de ekstra brikker I har. Også dem der måske ligger hos familie eller venner som reserve-nøgler.

Opdateringen kan foretages ved alle hoveddøre.
Husk at have lidt tålmodighed, da det godt kan tage nogle sekunder, inden lampen lyser grøn og brikken dermed er korrekt opdateret.

Hvis I oplever problemer med en nøglebrik, så prøv først at opdatere den som beskrevet ovenfor.
Hvis det ikke løser problemet, skal I kontakte funktionærerne, som vil hjælpe jer med at løse problemet.

Vi vil endnu engang gerne indskærpe overfor beboerne, ikke at lukke folk ind i opgangen man ikke kender.
For at opnå den optimale sikkerhed og tryghed med det nye system, er det vigtigt at dette overholdes.
Alle personer der har behov for at komme ind i opgangen – postbude, avisbude, reklameomdelere – har fået den nødvendige adgang med de nye nøglebrikker.

Lidt facts:

  • Vi har i alt 99 nøglebriklæsere på ejendommen, og ca. 1200 aktive nøglebrikker.
  • De læsere, der sidder ved hoveddørene (On-line læsere), skal både læse og skrive informationer fra/til nøglebrikkerne. Derfor er reaktionstiden på typisk 2 sekunder.
  • De læsere, der sidder ved bag- og køkkendøre, samt elevatorerne (Off-line læsere), skal kun læse informationer fra nøglebrikkerne. Derfor en kortere reaktionstid.

Mvh
Bestyrelsen.

Comments are Disabled