Vaskemaskiner er tilladt i køkkener.
Vaskemaskiner på badeværelser er ikke tilladt jævnfør vores vedtægter uden bestyrelsens skriftlige tilladelse. Indtil vi får revideret denne vedtægt, er vi nødt til at følge den. Bestyrelsen godkender vaskemaskiner på badeværelset efter vi har fået nye faldstammer på badeværelset, som godt kan håndtere vandudtaget fra en vaskemaskine nu. Men der skal søges om godkendelse inden installering.
Hvis ejere ønsker at installere vaskemaskiner, skal disse installeres i de rum, hvor der oprindeligt har været køkken eller bad.
Opvaskemaskine må installeres, så længe afløbet fra opvaskemaskinen er tilsluttet vandlåsen under køkkenvasken.
Retningslinjer for installation af vaske- og opvaskemaskiner
Med henvisning til Dansk Ingeniørforenings norm for vandinstallationer NP197N tabel 4.5.6. (krav om hurtig afbrydelse af vandforbindelse ved oversvømmelse) skal alle private vaske- og opvaskemaskiner monteres med lovlig afløbsbakke samt waterbloc vandsikring af autoriseret VVS installatør for beboerens regning.