Parkeringskontrol

Parkering af køretøjer er kun tilladt i afmærkede p-båse.

Der foregår kontrol af parkering i gården, og derfor anbefaler bestyrelsen at kende reglerne herom. Parkeringskontrollen foregår døgnet rundt på samtlige ugens dage. I tilfælde af ulovligt parkerede køretøjer er det aftalt, at parkeringsvagten skal holde en observationstid på 5 minutter, inden vagten skriver en p-afgift.  Q-Park står for kontrollen og kan tilkaldes på tlf.nr. 70 25 72 13Oplys områdenummer 6079.

Kontinuerlig af – og pålæsning er tilladt i maks. 15 minutter. Parkeringsskive skal anvendes, og køretøjet skal straks fjernes efter endt af-/pålæsning.

Fast parkeringsplads

Betingelser for indgåelse af aftale om leje af P-plads:

  • P-pladserne udlejes kun til tinglyste ejere
  • En lejer skal være indehaver af et indregistreret 4-hjulet motorkøretøj
  • En lejer kan ikke samtidig disponere over øvrige parkeringsfaciliteter i ejendommens gård, herunder garager mv.
  • Manglende benyttelse af P-pladsen i en periode over 6 måneder medfører automatisk opsigelse af P-pladsen
  • Lejer skal i forbindelse med midlertidig fraflytning fra ejendommen i en periode over 6 måneder opsige lejemålet mod at blive registeret på den foreliggende venteliste med bedst mulig prioritet
  • P-pladsen kan ikke udlånes eller overdrages til tredjemand
  • P-pladsen skal opsiges senest samtidigt med skæringsdatoen ved salg af lejers ejerlejlighed i foreningen
  • Bestyrelsen kan løbende fastsætte regler og retningslinjer for en mere hensigtsmæssig og rationel udnyttelse af de begrænsede parkerings faciliteter i ejendommens gård

Ejendommen påtager sig i øvrigt ikke noget ansvar for eventuelle skader, der måtte påføres bilen i forbindelse med parkering i gården.

Cykelparkering

  • Der er tre cykelkældre under garageanlægget, og alle beboere har adgang vha. de elektroniske nøglebrikker. Desuden er der cykelparkering under halvtag ved nr. 30 og langs varmecentralens sider.
  • Cykelparkering foran dørene til udeareal er ikke tilladt.
  • Cykler bedes anbragt i cykelstativerne – og ikke mellem parkerede cykler i cykelstativerne.
  • Beboere, der ikke benytter deres cykler jævnligt og har den stående i gården, opfordres at sætte cyklen i cykelkælderen af hensyn til andre beboere.

Færden og ophold på fællesareal

Al færden og al ophold på fællesareal er under eget ansvar.