Opgange

I hovedopgangen findes elevator og postkasse til lejligheden.

Luk kun personer ind, der er til dig, og som du forventer, af sikkerhedsmæssige årsager.
Alle personer, der har behov for at komme ind i opgangen, f.eks. postbude, avisbude, reklameomdelere, har den nødvendige adgang med nøglebrikker.

Fordørene mod gaden kan i perioder, specielt med hård vind, have problemer med at lukke effektivt. Funktionærerne er opmærksomme på problemet, men vil gerne have et praj, hvis der er problemer med, at en velfungerende fordør pludselig ikke lukker, som den skal.

Det er beboers eget ansvar at sætte navneskilt på postkassen.

Brandsikkerhed

Der må ikke stilles barnevogne, cykler, planter, flasker, møbler m.v. i hoved- som køkkenopgangen, da disse er flugtveje. Der må heller ikke henstilles cykler, barnevogne eller lignende på reposen i stueetagen mod gården.
Ting, der trods forbuddet er henstillet i opgangene, vil straks uden ansvar for ejerforeningen blive fjernet og derefter bortskaffet på grund af risiko for brand.
Funktionærerne er blevet pålagt at kontakte beboere – der trods disse sikker­hedsregler alligevel henstiller affald og andet materiale i opgange og give disse beboere en påmindelse om ejerforeningens regler om brandsikkerhed.

Der er rygeforbud i alle opgange som alle andre indendørs fællesarealer.

For yderligere at minimere risikoen for brand – og indbrud – i ejendommen henstiller bestyrelsen til, at beboerne sørger for at holde dørene i og til fællesarealer lukket.